Spørgsmål & Svar
-
Få 3 gode råd til at undgå at havne i RKI, fra Experians Forbrugerkonsulent, Christina.
https://vimeo.com/354650864 -
- Gør noget - Forsøg at få et overblik. Det værste er bare at lade stå til, det løser ikke problemet.
- Vær åben og ærlig om din situation.
- Få en oversigt fra RKI som viser, hvilke oplysninger vores register indeholder om dig. Du kan logge på og se dine registeringer på vores hjemmeside (kræver MitID) eller kontakt vores Forbrugerservice.
- Tal altid med den virksomhed eller person, som du skylder penge. Er sagen sendt til advokat eller inkasso, er det dem, du skal kontakte. Forklar situationen kort og roligt og prøv at komme frem til en aftale. Du kan måske få en afdragsordning eller få eftergivet noget af gælden, hvis du betaler en del af gælden tilbage.
- Søg råd og vejledning, f.eks. hos en sagsbehandler ved kommunen (vi har alle sådan en, også selvom vi ikke har brugt en før) eller ved gratis gældsrådgivning.
- Undgå "alternative lånesteder” – det kan hurtigt forværre din situation med øget gæld.
-
Hvis du bliver registreret i Experians RKI register, får du automatisk svar pr. brev. Både privatpersoner og virksomheder får direkte besked ved hver ny registrering. Alle har dog alligevel ret til at få aktindsigt - altså til at få at vide, om de er registreret eller ej. Du kan som privatperson få aktindsigt her på hjemmesiden eller du kan kontakte ForbrugerService.
-
For at en virksomhed må indberette uden dokumentation (skriftlig skylderkendelse eller retslig skridt), skal virksomheden have sendt 3 skriftlige rykkere til skyldneren. I den sidste rykker skal skyldneren være blevet advaret om indberetning til RKI registret. Beløbet skal være på mere end 200 kroner, og der må ikke være strid i sagen. Det vil sige, at den der bliver advaret med registrering ikke må være uenig i, at han/hun skylder pengene til den, der vil indberette.
Offentlige myndigheder må også registrere skyldnere for at inddrive offentlig gæld. Her skal den skyldige forfaldne gæld dog være på mindst 7.500 kroner, og der skal gå 4 uger fra advarslen om indberetning til Experians RKI register, og til registreringen må ske.
Forsikringsselskaber, penge- og realkreditinstitutter er underlagt Finanstilsynets regler, og det betyder, at de først må indberette til Experians RKI register, "når sagen kommer til offentligt kendskab". Det vil sige, at sagen skal være behandlet i civilretten eller fogedretten, før de må indberette.
-
Du får altid brev fra Experian med oplysning om, hvem der har indberettet dig, hvornår og hvordan registreringen bliver slettet.
Hvis du skylder mere end 1.000 kroner, og kreditor har dokumentation for gælden - for eksempel dom eller skriftlig skylderkendelse - vil oplysningen om registreringen være tilgængelig for alle Experians kunder, hvis du søger kredit.
Din kreditværdighed vil dermed være påvirket, og du vil få svært ved at få kredit hos de virksomheder, der har adgang til Experians RKI register.
-
De fleste danske virksomheder og offentlige myndigheder kan søge efter privatpersoner eller virksomheder i Experians RKI register - og dermed se eventuelle registreringer. Det kræver dog, at de er kunder hos Experian.
-
Du kan ikke se slettede registreringer.
Du kan ikke se det skyldige beløb pr. dags dato - Kontakt kreditor/advokat/inkassobureauet for beløbsstørrelsen.
-
Kontakt altid den, du skylder pengene, eller deres advokat/inkassobureau. Det er langt bedre end at lade stå til. Måske kan du få lavet en betalingsaftale, og måske vælger de så ikke at indberette dig til Experians RKI register. Men det betinger selvfølgelig, at du overholder betalingsaftalen. råd og vejledning.
Hvis du er blevet registreret og bagefter indgår en betalingsaftale, kan kreditor vælge at slette registreringen, men er ikke forpligtet til det. Heller ikke selvom du overholder betalingerne. Registreringen bliver naturligvis slettet, så snart sidste afdrag er betalt.
Hvis du er i tvivl, kan du kontakte vores ForbrugerService, der er parat til at hjælpe.
-
Registreringer står i max. 5 år. Hvis du ikke kan betale, må du altså vente 5 år, hvorefter registreringen bliver slettet. Du skal dog være opmærksom på, at gælden stadig består, selvom registreringen i RKI registret bliver forældet og slettet efter 5 år.
-
Hvis du betaler din gæld, bliver du selvfølgelig slettet med det samme. Når du har betalt det fulde skyldige beløb til den, du skylder pengene, får Experian en afmelding fra kreditor, og registreringen bliver straks slettet. Hvis du ikke kan betale, slettes registreringen efter 5 år. Der gælder dog andre regler for sletning af registreringer, der er foretaget på grundlag af oplysninger fra Statstidende.
-
Alle virksomheder, der har indgået en aftale med Experian, kan registrere deres skyldnere. Experians kunder dækker stort set hele Danmarks erhvervsliv, det vil sige virksomheder, forretninger, banker, forsikringsselskaber og offentlige myndigheder. Derudover kan du også blive registreret på grundlag af oplysninger fra Statstidende. Virksomheder, der ikke er kunder hos Experian, må IKKE advare med registrering i Experians RKI register.
-
Nej, det er ganske gratis.
-
Har du været registreret for en gæld i 5 år, kan du ikke blive registreret for den samme gæld igen. Hvis du bliver slettet, før de 5 år er gået, og du ikke har betalt gælden, kan kravet registreres på ny. De 5 år, som man kan stå registreret, vil da tælle fra første gang, du var indberettet, da registreringens samlede løbetid ikke må overstige 5 år.
-
Når der søges i Experians RKI register, sammenholder systemet både navn og adresse, og det er altså kun den søgte person, der gives svar omkring. Hvis en anden person bliver registreret som dårlig betaler på din adresse, får det derfor ingen betydning for din kreditværdighed.
-
Overordnet er der to typer af registreringer, dem der stammer fra vores kunder, dvs. offentlige myndigheder, den finansielle sektor og alle former for virksomheder, og så dem der stammer fra Statstidende.
Statstidende er Statens officielle medie for meddelelser til borgere, virksomheder og myndigheder. Vi henter selv oplysninger fra Statstidende og registrerer dem i henhold til Datatilsynets bestemmelser. De oplysninger, vi registrerer fra Statstidende, drejer sig om konkurser, tvangsauktioner, gældssaneringer, rekonstruktioner og tvangsakkorder.
-
Experian A/S er lige som alle andre kreditoplysningsbureauer underlagt EU forordningen om databeskyttelse (GDPR), den danske Databeskyttelseslov samt Experian's licens til at operere som kreditoplysningsbureau, og Datatilsynet fører tilsyn med, at vi overholder loven.
Persondataloven kan læses på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk. Bestemmelserne vedrørende kreditoplysningsbureauer findes i afsnit II, kapitel 6.
På trods af navnet gælder loven både for registrering af personer og firmaer.
Alle Experians kunder er også forpligtet til at følge de regler og vilkår fra Datatilsynet, som vi skal følge som kreditoplysningsbureau.
-
Selvom vi gør alt for at sikre, at der ikke opstår problemer, er der alligevel sager, hvor nogen føler sig forkert eller uretfærdigt behandlet.
Du kan altid sende en klage til Forbrugerservice. Vi kigger altid objektivt på sagen, men hvis du er utilfreds med vores måde at behandle sagen på, eller vi fastholder registreringen, henviser vi til Datatilsynet, som behandler klagesager. Alle har til enhver tid ret til at indbringe et spørgsmål eller en indsigelse.
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby